top of page

POSITIVE PORTRÆTTER KOMMER TIL FREDERIKSBERG!


Kom med til åbningsreception af Positive Portrætter på Frederiksberg Rådhus!
De 12 kæmpeportrætter kan, foruden til receptionen, ses i indgangshallen fra onsdag d. 7. august til fredag d. 16. august.
Vi sørger for lidt forfriskninger til receptionen.

POSITIVE PORTRÆTTER ❤️
I dag havde jeg den store ære at åbne en udstilling med 12 portrætter af modige og stærke mennesker. Udstillingen og dermed kunstneren Mathilde Fenger maler et nyt billede af livet med HIV - et billede, der er baseret på viden, medmenneskelighed og håb.


Der er 6.800 mennesker i Danmark, der lever med HIV. De kan være vores naboer, vores venner eller familiemedlemmer. Det er ikke længere en dødsdom at få HIV, men sygdommen er stadig omgærdet af myter og fordomme. De fleste lever et godt liv med HIV, men der er et tabu, som bliver ved med at klæbe til sygdommen. Det skal vi gøre op med, for tabuet gør det svært for mange at leve med HIV.


Udstillingen her består af 12 portrætter af i alt 13 mennesker, der deler deres historie og taler åbent om deres erfaringer og deres diagnose og om de fordomme de har mødt. Og desværre alt for ofte stadig møder. Særligt stort indtryk gjorde Pia Laursen Vognsens fortælling om sit møde med HIV og hvordan var åben og kommunikerende om sin sygdom sammen med AIDS koordinator Miriam Jana Tos.
Stor tak til AIDS-fondet og til Mathilde Fenger, som er kunstneren bag portrætterne. Men allermest en kæmpe tak til de 13 modige modeller og historiefortællere, vi møder i udstillingen.

 

Jeg kan kun anbefale alle at kigge forbi Frederiksberg Rådhus og se den meget fine udstilling frem til den 17.8. hvor Priden starter ved Frederiksberg Rådhus.

bottom of page